Første køretur siden 70erne

Mini 1000 fødes

Den klassiske Mini var i produktion i 41 år, og den blev faceliftet 7 gange.

Den første store opdatering kom i efteråret 1967, og derved blev den i bedste engelske tradition til Mrk. II. Opdateringerne var ikke ubetydelige. Vigtigst var det, at 1000 Super versionen fik den lidt større motor (998). Samtidig blev ”remote” tilbagetrukket gearskifte fra Cooper versionerne standard i Mini 1000. Desværre med en de-tunet motor 1000 motor med 38 hk. Cooperens skivebremserne fulgte heller ikke med i købet. En lidt større frontgril og større baglygter var en del af de kosmetiske ændringer. Modellen fandtes både som Morris og Austin.

Men det var trods alt en betydelig opdatering af den ret så basale Mini. Mrk. II model var kun i produktion i 2 år og er derfor i dag ret sjælden. Min bror havde 2, en 68’er og en 69’er, og dem kom vi langt omkring i. Der var fri hastighed i Danmark dengang, så de fleste ture var med en mursten på speederen.

Vores Austin Mini 1000

I 2011 faldt jeg over en annonce med en Mrk. II fra 1968 til salg i Sverige. Den stod i vejen og skulle væk hurtigst muligt. Den stod i en garage, som skulle pilles ned, og der havde den stået i årtier. Den var ikke helt komplet, og motoren var pillet ud, og flere dele til den var blevet væk. Jeg gav min gode ven Johnny besked om, at hans lille blå Mini 1000 stod billigt til salg lidt nord for Göteborg. Han havde haft sådan en som sin første bil. Han bed på og hentede den. Desværre nåede Johnny kun at adskille den, før han blev syg. Hans alt for tidlige død satte en midlertidig stopper for dens renovering. 2 dage før Jonny døde, bad han mig tage mig af Minien, og sådan noget forpligter.

Jeg havde allerede en fin Mrk. I, fra 1966, så jeg havde ikke behov for mere og heller ikke plads. Men en Mini fylder ikke meget, så jeg tog udfordringen på mig.

En bunden opgave

Jeg hentede den en bidende kold vinterdag i 2017, og jeg vidste helt ærligt ikke, hvad jeg skulle gøre med den. Så den lander i en lade hos kørelærer Preben Rasmussen i Ikast. Jeg havde hverken tid eller energi til at lave den. Men holdt da lidt øje med de dele som manglede.

Jeg finder en komplet motor og gearkasse i det nordjyske. Over et års tid bliver den motor og gearkasse renoveret med nye stempler, krumtap balanceret, ligesådan Cooper topstykke. Alle sliddele skiftes med nye kvalitetsdele fx en del NOS originale dele. Motor startes op i en prøvebænk og sættes til pynt på Elektro Partners Nostalgihjørne i vente på en bil, der er den værdig.

Corona ændrer det hele

Corona-epidemien ændrer livet for mange, - der bliver lidt tid i overskud. Det lykkes mig at findes bilens registreringsattest, og derved har bilen en værdi, og jeg får godkendt hos SKAT, så den kan indregistreres her i landet. Kørelærerens gård er sat til salg, så det tomme karosseri hentes i det tidlige forår 2020 og flyttes lidt rundt, hvor der nu var plads for til sidst at ende på et værksted i Hejnsvig, der skulle tage sig af den sidste rust. Karosseriet bliver blæst med tøris, noget jeg aldrig har prøvet før. Der var flyverust overalt, så derfor. Nye originale forskærme kommer til, og ganske langsomt kommer der styr på rust og småbuler. 

Elektro Partner og Gunnar overtager projektet

Det rå karosseri afslører alt, men bilen er meget reel, og selve bundpladen med chassisnummer er intakt. Jeg begynder at se, at det kan blive en rigtig fin Mini ud af det, og jeg vælger den bedste røde farve (tartan rød), nu da den kedelig blå lak er blæst af, ude som inde. Vi er nu fremme ved 2021. Her kommer bilens redningsmand ind i billedet. Gunnar Iversen. Han er Elektro Partner altmuligmand og tilfældigvis uddannet mekaniker hos Nielsen og Aarestrup, som dengang var Morris i Grindsted, og Gunnar påtager sig opgaven at samle bilen.

Der går frem til 2022, før bilen er tilbage på værkstedet for de sidste småjusteringer af karosseriet. Lakering tager sin tid, og det bliver virkelig godt. Sommeren 2023 henter vi bilen, og montering kan begynde. 

Mine dele fra tidligere projekter kommer til nytte

Jeg havde benyttet ventetiden til at finde de manglende dele, så som forbro og en ny bagbro. Vi vælger dog at give den ”tør” undervogn. De dertilhørende dele fremskaffes, og undervogn gøres klar til montering. De originale hydrolastiske affjedringselementer var i for dårlig stand. Det tager sin tid, og mange af de små dele der lå på mit eget lager af Mini dele gøres klar til montering. Nogle dele har jeg gemt i årtier, fx et helt komplet interiør til Mrk. II i sort. En bagklap som passer til en 68’er findes også frem, og Bent Fasterholdt (Billund) retter den op og svejser ny bundstykke. Lidt af et kunststykke. Alle brikker til det store puslespil er efterhånden klar.

Bilen samles med stor grad af tålmodighed med årgangskorrekte dele, altså lige bortset fra Cooper specifikke motoropgraderinger og skivebremser. Sikke dog en forskel de ekstra 17 hk gør for trækkraften.

Over en periode på 8 måneder samles bilen del for del, og den 17. januar 2025 kører bilen de første meter for egen maskine, og den 5. februar er den helt færdigsamlet. Nogle ture på prøveplader for at rette diverse småting sker hen over forår og sommer. Den gamle Mini er genfødt efter årtier i mølpose. Johnny ville have været stolt over resultatet. 

Der kom ikke nummerplader på den i 2025, men det sker nok i det nye år.